29. januar 2026

Alberte Winding med Band

29. januar 2026
Alberte Winding med Band

Teatersalen

torsdag
den 29. januar 2026
Døre kl. 19.30
Showstart kl. 20.30

Entré ekskl. gebyr

Pris A + B Pladser 310 kr
Pris C pladser 280 kr

Info

Handicap og ledsager pladser købes via Ticketmaster på tlf nr. 38481633.

Koncertmenu

Nyd en lækker middag i husets restaurant inden showstart

Arrangør

Borgerforeningen Svb. Teater

Om Alberte Winding med Band

ALBERTE WINDING LIVE MED BAND
Alberte Winding tager på storslået tour i starten af 2026 med fuldt band og et repertoire, der spænder fra folkekære klassikere til nye musikalske horisonter.
 
Efter modtagelsen af DMA’s Ærespris i 2023 fortsætter Alberte Winding med at sætte nye spor i dansk musik. Nu inviterer hun publikum med til en række stemningsfulde koncerter i januar og februar 2026 i nogle af landets største koncertsale. Sammen med hendes mand, guitaristen Andreas Fuglebæk, og bakket op af et fuldt band, vil de bringe liv og live-energi til elskede klassikere, såvel som nye tilføjelser. 
 
Repertoiret spænder fra klassikere som Lyse Nætter og Tænder på et kys til numre fra det seneste og anmelderroste album Nye Stjerner. Med over 20 albumudgivelser og et unikt musikalsk univers, der balancerer smukt mellem nostalgi og nutid, er der garanti for varme fortællinger, eftertænksomhed og fællesskab.
 
Med sin særlige evne til at formidle det menneskelige – i både ord og tone – skaber Alberte Winding en koncertoplevelse, hvor der er plads til både refleksion, fællessang og bevægelse.
 
”Det er mit indtryk, at vi i et rum med mange mennesker og musik får løst en del knuder, og at det lykkes, fordi begge dele gør os lette om hjertet,” fortæller Alberte Winding.
 
Koncerterne bindes sammen af Alberte Windings fortællinger fra et liv levet i og med musikken. Fortællinger om børn, der flytter hjemmefra, om søgen efter mening og om kærlighed, der vender tilbage. 

Overnatning

Overnat i hjertet af Svendborg efter showet

Søg

Tilmeld nyhedsbrev

Få de seneste nyheder om events hos Borgerforeningen Svendborg Teater. Tilmeld dig i dag og gå ikke glip af noget.