Den nye plade behandler tiden som faktor – og om at vide, at hvis du virkelig se frem, må du se dig tilbage. I 2021 drager Folkeklubben, efter en historisk lang koncert-pause, atter på en landsdækkende tour for at præsentere de nye sange såvel som det efterhånden om-fangsrige bagkatalog.
Børn Af Den Tabte Tid
At forestille sig, at de tre medlemmer i Folkeklubben – der nu udsender nyt album, drager på turné og i det hele taget er aktivt tilstede i en hypermoderne nutid – har vandret lyslevende rundt i Danmark i 1987 – gået i skole, spillet fodbold, været en del af familie og samfundsstrukturer – dét er, i følge bandet, en vild tanke:
”Når vi kigger på vores opvækst i 80’erne på billeder eller ser klip fra datidens tv virker det som et fjernt og ukendt Truman-show: det er godt lavet, men det har intet med i dag at gøre. Og dog er det en del af os. Vi er børn af den tabte tid”, lyder det fra Kjartan Arngrim, Rasmus Jusjong og Rasmus Dall, der tilsammen udgør Folkeklubben.
Og netop tiden som faktor – i det indre liv, i historien og i samfundslivet – er omdrejningspunktet på det nye udspil; en plade som er skrevet på dén erfaring, at verden som du kender den, før du ved af det, er væk og borte for altid. Som dé skibe der forliser uden at efterlade andre spor end falmede bille-der.
“Folkeklubben er stadig et af landets mest begavede og poetiske poporkestre her på deres femte album.”
“Folkeklubben er blevet voksne. De har panoreret linsen indad, og det klæder dem virkelig godt.”