7. oktober 2022
KATINKA Band – Ekstremsport Tour 2.0
7. oktober 2022
KATINKA Band – Ekstremsport Tour 2.0
Guldsalen
fredag
den 7. oktober 2022
Døre kl. 20.00
Showstart kl. 21.00

Entré ekskl. gebyr

Pris 275 kr

Info

I februar udkom Katinka Bands tredje album, Ekstremsport. Et album der bl.a. høstede intet mindre end 5 stjerner i Gaffa og Jyllands-Posten og fire hjerter i Politiken.

Arrangør

Borgerforeningen Svb. Teater
Om KATINKA Band – Ekstremsport Tour 2.0
Katinka Band Ekstremsport Tour 2.0

I februar udkom Katinka Bands tredje album, Ekstremsport. Et album der bl.a. høstede intet mindre end 5 stjerner i Gaffa og Jyllands-Posten og fire hjerter i Politiken. I foråret drog de på en Ekstremsport Tour med 20 koncerter rundt om i landet – men det var slet, slet ikke nok. Nu er de klar til anden runde, Ekstremsport Tour 2.0

Katinka Band markerer sig ved at være helt igennem egenrådige, og deres eksperimenterende og poetiske popmusik skabes hverken efter skabelon eller på bestilling.
Lydbilledet er organisk og personligt med referencer til den klassiske, danske sangtradition. Stemningen er nærværende og fyldt med omsorg – men tag ikke fejl. Forsanger Katinka Bjerregaards tekster er en mosaik af både hjertelige og smertelige følelser, som lige så vel som at varme også hellere end gerne må gøre ondt. Tekstuniverset har rod i hendes egen dagbog, men trækker tråde tilbage til store danske digtere som Frank Jæger, Morten Nielsen og Tom Kristensen.

Bandet blev dannet i 2012, og har siden gjort sig bemærket ved at vinde Karriere Kanonen i 2015, en Steppeulv i kategorien ’Årets håb’ i 2017 og Carl Prisen i kategorien ’Årets komponist – pop’ i 2018.

Som dine tætteste venner er Katinka Band ved din side, når du har allermest brug for det – til at omfavne dig, når du er lykkelig. Til at trøste dig, når du er ked af det. Og ikke mindst til at ruske op i dig, når livet bliver lidt for svært, og du har brug for en hjælpende hånd.
De er Simon, Marie, Katinka og Tobias. Sammen er de blot Katinka band.

Koncertmenu

Nyd en lækker middag i husets restaurant inden showstart

Overnatning

Overnat i hjertet af Svendborg efter showet

Media