29. januar 2022
Kira Skov
29. januar 2022
Kira Skov
Teatersalen
lørdag
den 29. januar 2022
Dør kl. 19.00
Showstart kl. 20.00

Entré ekskl. gebyr

Normal pris 200 kr

Info

Nummererede siddepladser

Ingen overtøj i salen – garderobe 20 kr.

Arrangør
Borgerforeningen Svb. Teater
Om Kira Skov
Kira Skov – Spirit Tree Tour 2022

Da corona ramte hele verden og sendte os alle i lockdown og isolation sidste år, følte Kira Skov trang til at række ud med sin musik. Mod musikere og sangere, hun enten har arbejdet sammen med, kendte eller beundrede. For sammen med dem at skabe mening i en ellers meningsløs tid trods på lang distance.

På forunderlig vis lykkedes det ambitiøse forehavende. Alle ville gerne være med og resultatet foreligger nu i form af et opløftende og varierende album med bidrag fra sangere og musikere som Jenny Wilson, Mark Lanegan, Bonnie Prince Billy, John Parish, Bill Callahan, Lionel Liminana samt danske Mette Lindberg, Marie Fisker, Stine Grøn og Steen Jørgensen. “Jeg sad i et lille kolonihavehus og skrev sangene. Albummet er så blevet til som en slags musik på ‘flaskepost’, forstået på den måde, at vi har sendt sangene rundt mellem hinanden som lydfiler, hvorpå der er blevet sunget og indlagt instrumenter i forskellige passager. Jeg er meget glad for, at de alle gerne ville være med,” siger Kira Skov.

Sangerinden, der har opbygget et stort publikum i sit hjemland i en musikalsk afvekslende karriere i de seneste 20 år, sætter samarbejdet højt i sin musik. Kira har tidligere blandt andre arbejdet sammen med Bonnie Prince Billy, Tricky, Lenny Kaye og Trentemøller. Men aldrig har hun dyrket det musikalske samvær så konsekvent som på duetpladen SPIRIT TREE.

“Der er en rød tråd på pladen, både sonisk og tematisk. Der er på en måde tale om et stamtræ, fordi jeg arbejder sammen
med nogle mennesker, der har sat deres aftryk i mig og min musik gennem årene. Corona fik mig til at tænke over, hvad det er der er vigtigst for os, hvad er det der forbinder os, når vi alle er tvunget til at være alene. Det er den stemning, sangene er skrevet i”, siger hun.

Med sig har Kira Skov det band, hun har holdt fast igennem de senere års projekter og turneer:
Kira Skov, vokal og guitar
Silas Tinglef, trommer og guitar
Anders ‘AC’ Christensen, bas og klaver
Oliver Hoiness, guitar og keys
Maria Jagd, violin.

Koncertmenu

Nyd en lækker middag i husets restaurant inden showstart

Media