7. november 2021
The Rolling Stones – It’s Only Rock ’N Roll, But We Like It
7. november 2021
The Rolling Stones – It’s Only Rock ’N Roll, But We Like It
Teatersalen
søndag
den 7. november 2021
Dør kl. 14.30
Showstart kl. 15.00

Entré ekskl. gebyr

A 275 kr

Info

Nummerede siddepladser

Arrangør
Copenhagen Guitar Show og Marsk Music
Om The Rolling Stones – It’s Only Rock ’N Roll, But We Like It
”The Rolling Stones – It’s Only Rock ’N Roll, But We Like It” 

Hyldestkoncerten for the Rolling Stones kan næsten ikke hedde andet, og den er en storslået fejring af ”The greatest rock band on earth”. 
I 2021 er det tres år siden rullestenene satte stikket i forstærkeren første gang, og koncerten der hylder dem præsenterer en stjernerække af kendte danske kunstnere. De fire solister, Bjørn Fjæstad, Mathilde Falch, Bobo Moreno og Jimmy Jørgensen, turnerer sammen med et fantastisk band rundt i Danmark i oktober og november. Et stærkt hold, der repræsenterer dansk rockmusik bredt. 
Det er rockklassikere som ”Satisfaction”, Honky Tonk Woman”, ”Brown Sugar”, ”Paint It Black”, ”Jumpin’ Jack Flash”, ”She Comes In Colours”, du får at høre, men også smukke ballader som ”Angie”, ”You Can’t Always Get What You Want”, ”Ruby Tuesday”, ”As Tears Go By”. Plus selvfølgelig mange flere numre fra legendernes imponerende katalog af udødelige hits.

Solisterne glæder sig til at gå på scenen, hylde rullestenene, og formidle den rå energi der kendetegner deres musik. Som en af dem siger: ”Rolling Stones har aldrig givet den som klassens pæne drenge, og det er afgjort en inspiration for mig”.
 I det super velspillende orkester, der bakker solisterne op, er oprindeligt annoncerede Tracii Guns på hele turnéen erstattet af den danske super-guitarist Knud Møller. Han har, som de andre på holdet, også et specielt forhold til The Rolling Stones. I hans arbejdsrum hænger eksempelvis et billede, hvor han er fotograferet sammen med en af rullestenene.
 
 Søndags-koncerten i Svendborg Teater er afslutningen på Danmarksturnéen, hvilket ikke gør oplevelsen mindre for publikum. Efter rækken af forudgående koncerter er hele holdet toptunet, så der venter publikum to timer, hvor solister og band fyrer den max af.
 Der er siddepladser til alle i teatret, og plads til både begejstring og luftguitar. Det bliver svært at sidde stille når de historiske rocktoner fylder den smukke teatersal.
 Koncerten varer godt to timer inkl. pause, og billetter kan købes hos Ticketmaster.dk

Koncertmenu

Nyd en lækker middag i husets restaurant inden showstart

Media