13. september 2024
DR Big Band med Nils Landgren
13. september 2024
DR Big Band med Nils Landgren
Teatersalen
fredag
den 13. september 2024
Døre kl. 19.00
Showstart kl. 20.00

Entré ekskl. gebyr

Pris 255 kr

Info

Kørestolsplads kan købes hos 62222321
Teleslyngel i teatersalen

Koncertmenu

Nyd en lækker middag i husets restaurant inden showstart

Arrangør

Dansk Basunfestival
Om DR Big Band med Nils Landgren
DR Big Band og Dansk Basunfestival præsenterer det svenske jazzfænomen Nils ”Nisse” Landgren i Teatersalen, Svendborg. Forvent en overdådig vifte af bigband-lyd tilsat Landgrens suveræne basunspil – en aften fuld af højdepunkter fra en international jazzkarriere med både nordiske og funky undertoner.

Nordiske folkemelodier er som skabt for basun.

Hvis man ikke allerede ved det, skal man bare lytte til den svenske verdensbasunist Nils ”Nisse” Landgren. Når han blæser en af sit hjemlands smukke melodier på sin ikoniske røde basun, står tiden stille – lige indtil han lukker op for sit enorme arsenal af jazzede og funky udtryk, som smitter enhver, der lytter med.
Landgren er ikke bare en virtuos instrumentalist og en poetisk vokalist. Han er også en institution i både nordisk og international jazz, med samarbejdspartnere som Quincy Jones, Vince Mendoza, Herbie Hancock og mange flere. Samtidig er han ekspert i den lyriske, svenske ’sound’, som han har dyrket med bl.a. Bengt-Arne Wallin, Esbjörn Svensson og Georg Riedel.
Her er en sjælden mulighed for at opleve Nisse Landgren i sit es sammen med DR Big Band. Efter et stærkt samarbejde om albummet Miles from Duke for flere årtier siden, vender Landgren endelig tilbage til bandet med tasken fuld af forrygende bigband-musik – fra melodisk nordisk jazz til toptunede arrangementer, guld fra arkiverne og selvfølgelig numre fra det fælles album.
Koncerten er arrangeret af Dansk Basunfestival, hvor Nisse Landgren og DR Big Bands blæsere deltager i forlængelse af koncerten.

Medvirkende:
Solist: Nils Landgren
Dirigent: Nikolai Bøgelund
DR Big Band

Overnatning

Overnat i hjertet af Svendborg efter showet

Søg