Mere er aldrig nok – hvad antikke filosoffer ved om et lykkeligt liv
Med udgangspunkt i forfatterskabets anden bog ”Mere er aldrig nok – hvad antikke filosoffer ved om et lykkeligt liv” tager Niels Overgaard jer i dette foredrag med tilbage til antikkens filosofi i sin søgen efter svar på spørgsmål som ”hvordan bliver man lykkelig?” og ”Hvordan lever man på en ordentlig måde i en stadig mere kompleks tid?” Målet med livet for de store tænkere som Sokrates, Platon, Epikur og stoikerne var netop at leve lykkeligt ud fra en livsindstilling, der vægter indre tilfredshed højere end ydre succes.
I foredraget på baggrund af bogen ”Mere er aldrig nok – hvad antikke filosoffer ved om et lykkeligt liv” fortæller Niels Overgaard med udgangspunkt i de fire kardinaldyder visdom, mådehold, retfærdighed og mod – og kærligheden, hvad vi moderne hverdagsmennesker kan lære af de gamle grækere og romere i vores bestræbelser på at leve lykkelige liv.
Book foredraget, hvor Niels Overgaard lægger op til dialog, og hvor han deler ud af sine personlige erfaringer med dyder og – især – laster.