26. marts 2026

Jens Lysdal Band

26. marts 2026
Jens Lysdal Band

Black Box

torsdag
den 26. marts 2026
Døre kl. 19.00
Showstart kl. 20.00

Entré ekskl. gebyr

Normal pris 265 kr

Info

Unum Siddepladser
 Handicap og ledsager pladser købes via Ticketmaster på tlf nr. 38481633 

Koncertmenu

Nyd en lækker middag i husets restaurant inden showstart

Arrangør

Borgerforeningen Svb. Teater

Om Jens Lysdal Band

JENS LYSDAL BAND
Jens Lysdal er kendt for sine klare tekster om dagligdagen, livet og kærligheden. Tekster med holdning og humor, skrevet med en dybde der afspejler engageret livserfaring. 
Musikken er let tilgængelig uden at være simpel, og trækker på inspirationer fra en lang række genrer, som han på forunderlig vis altid får til at lyde som sin egne.
Hans kaldes af anmeldere for  “en af skandinaviens bedste guitarister” og hans stemme sammenlignes med “Sting og Paul Simon på måneskinsarbejde”. 
 
Hans nærvær og humor og det overlegne instrumentale niveau, gør hans koncerter til noget særligt, hvor fokus mellem sangene og det instrumentale, på dynamisk vis veksler og forstærker hinanden. 
I okt 2022 udgav han sit ottende album, og  sit  første fuldlængde album på dansk: ”PARADIS TIL LÅNS” – som altid indspillet med musikere fra aller øverste hylde.
Hverdagens små undere kommer svævende på ”Slagslunde” – en moderne hjemstavnssang. “Vores sommerhus på Als”  handler om barndommens familie-mødested og om vores farvede hukommelse. ”Om ik’ så længe” er en kombineret “grib nu’et”/farvel-sang. Sange som: ”Kom lad os vækste”, ”Ingenting kommer af sig selv”, ”Paradis til låns”, og ”En lidt varmere sommer”, tager på forskellige måder og niveauer, subtilt udgangspunkt i klimavirkeligheden.  
Jens Lysdal har fire melodier med i den nye Højskolesangbog, bl.a. ”For vist vil de komme”, som er Højskolesangbogens første miljøsang.

Sangene fra albummet  er blevet spillet over 900 gange på DR.

_

Jens Lysdal er vokset op i Eskilstuna, New Orleans og på Thurø

Hans debut album “A matter of time”, er én af danmarkshistoriens bedst anmeldte, og musikken  har via en lang række TV og film-produktioner spredt sig  rundt om i verden. Hans efterfølgende seks album har også i en lind strøm fået smidt superlativer efter sig..
 
Han er sandsynligvis den eneste dansker der har fået sin musik nomineret i tre forskellige lande – bl.a. en US Grammy – og han har turneret flittigt  i både Europa, USA, Canada, og Kina.
 
Han har spillet og  indspillet med nogle af klodens bedste musikere, bl.a. folk-ikonet Tim O’Brien (dobbelt Grammy-vinder, Mark Knopfler & The Chieftains) Greg Leisz (Joni Mitchell, John Mayer, Bill Frisell,  Eric Clapton, Bruce Springsteen,  Emmylou Harris) og Danny Frankel (Lou Reed, Rickie Lee Jones, Marianne Faithful, KD Lang).
 
Han dannede i 18 år makkerpar med bas-legenden Hugo Rasmussen. 
De udgav i 2001 albummet “Keep the light in your eyes” (to DMA-nomineringer).
 
LIVE-HOLDET
Jakob Falgren – bas & kor
(Savage Rose, James Morrison, Trentemøller, Søren Huss, Bisse, Choir of young believers, Rasmus Nøhr, Jakob Bellens).

Mads Andersen  – trommer, perc & kor 
(Allan Olsen, Signe Svendsen, Marie Key, Rasmus Nøhr, Alberte, Claus Hempler


Søren Vestergaard
– el-guitar m.m. & kor 
(Hush, Aksglæde, Pernille Rosendahl)
Jens L – Akk & El.guitar, Vokal

Overnatning

Overnat i hjertet af Svendborg efter showet

Søg

Tilmeld nyhedsbrev

Få de seneste nyheder om events hos Borgerforeningen Svendborg Teater. Tilmeld dig i dag og gå ikke glip af noget.