9. maj 2026

ANDERS GRAU

9. maj 2026
ANDERS GRAU

Guldsalen

lørdag
den 9. maj 2026
Døre kl. 19.00
Showstart kl. 20.00

Entré ekskl. gebyr

Pris 275 kr

Info

Nummerede siddepladser. 

Ingen overtøj i salen – bemandet garderobe til 20 kr. 

Handicap og ledsager pladser købes via Ticketmaster på tlf nr. 38481633

Koncertmenu

Nyd en lækker middag i husets restaurant inden showstart

Arrangør

Borgerforeningen Svb. Teater

Om ANDERS GRAU

Showet ‘Afregning ved kasse 1’ bliver langt fra lige så hårdtslående som det lyder. Eller måske gør det? Det er i hvert fald nærmest tørre tæsk man skal finde sig i som forbruger i dagens Danmark.

Inflationen raser, portionerne kræver efterhånden lup for at man kan få øje på dem, og kødpålæg kommer sjældnere og sjældnere på tilbud. Betragt showet som en form for gruppeterapi, hvor vi tager de traumer vi dagligt pådrages, når vi skal af med vores surt tjente sparepenge, under kærlig behandling.

Vi ved godt, vi heller ikke er for gode selv. Vi forbruger for at trøste os selv, mens vi burde forholde os til livet, og vi nyder at lade os forføre og overbeviser os selv om, at 30% på den vare vi ellers havde besluttet os for at vi ikke manglede, gør, at den nu er en absolut livsnødvendighed – særligt fordi, hvis den ryger i den virtuelle indkøbskurv, så er fragten gratis, og pludselig tror vi selv, at vi opfører os fornuftigt. Ja, vi skal også se os selv i øjnene, og Anders Grau tilbyder sin service som guide ind i forbrugersindet.

Som forbruger er Anders Grau ekstremt fejlbarlig. Men det er et omdrejningspunkt i hans liv – særligt fordi hans tilværelse er – om noget – dagligdagspræget, og de største dramaer som regel udspiller sig et sted mellem indgangen og selvscanningskassen.

Showet er blottet for moraler, men til gengæld tager vi et kig på en række hverdagssituationer og tanker herom, som vi nok alle kan genkende, dog set igennem brillerne på et menneske der måske tænker lidt ekstra (og ja måske lidt for meget) over hvad der sker under dagligvarekøbene.

Anders Grau er, på trods af sin særegne stil på standup-scenen, lidt af en komisk blæksprutte, der har haft fangarmene i stort set alle komiske genrer. Han har igennem de senere år både fungeret som kikset vejrvært på DR2, irriterende graver i tv-serien Minkavlerne og på slap line i underholdningsprogrammet Kongens Efterfølger på TV2.

Vi ses ved kassen!

Overnatning

Overnat i hjertet af Svendborg efter showet

Søg

Tilmeld nyhedsbrev

Få de seneste nyheder om events hos Borgerforeningen Svendborg Teater. Tilmeld dig i dag og gå ikke glip af noget.