28. januar 2027

Brian Mørk

28. januar 2027
Brian Mørk

Teatersalen

torsdag
den 28. januar 2027
Døre kl. 19.00
Showstart kl. 20.00

Entré ekskl. gebyr

Pris fra 270 kr

Koncertmenu

Nyd en lækker middag i husets restaurant inden showstart

Arrangør

Borgerforeningen Svb. Teater

Om Brian Mørk

“iSeeYou” er Brian Mørks nye standup-show – en elegant brutal, intelligent og herligt 
ubarmhjertig tur ind i alt det, vi normalt prøver at skjule bag høflighed, vaner og selvbedrag. 
Det er Mørk, når han retter sit spotlys mod helt almindelige mennesker og deres helt banale 
absurditeter, ritualer og små selvmodsigelser. Ingen kan undslippe og ingen får lov at gemme 
sig. 
Showet er hurtigt, intelligent og overraskende, men stadig til at gå til for både nye og garvede 
fans. Publikum kan forvente skarpe pointer, chokerende sandheder, og grin der både letter og 
niver lidt. 
”iSeeYou” lover: 
– Humor, der rammer dig lige i selvfedheden. 
– Mørk i sin reneste mørke form. 
– Et publikum, der bliver set langt mere end de er vant til. 

INTERVIEW 
“Hvis vi ikke kan grine af os selv, bliver vi reduceret til folk, der kun griner ad andre.” 
Brian Mørk er tilbage med sit nye show ”iSeeYou”, og titlen er ikke pynt, for det bliver svært at 
gemme sig. Publikum mødes af hans skarpe blik, der ikke efterlader et eneste lille menneskeligt 
selvmål eller absurditet i fred. 
“Det her handler ikke bare om jokes,” siger Mørk. “Det handler om at få folk til at trække vejret 
igen, slappe lidt af med egoet og ikke tage sig selv alt for alvorligt. Vi lever i en tid, hvor 
selvhøjtideligheden trives, og hvor vi hele tiden vogter på hinanden. Humor er en af de sidste 
frie udluftningskanaler.” 
“Jeg udstiller jer,” forklarer han. “Ikke for at hænge personer ud, men for at hænge mennesker 
ud. Det handler om at skabe et øjeblik, hvor vi kan grine af vores egen uduelige og dumme 
menneskelighed. Fordi, lad os være ærlige, vi er allesammen tåbelige fjolser en gang imellem.” 
Selvironien er omdrejningspunktet. 
“Hvis vi ikke kan grine af os selv, men stadig gerne griner ad andre, så føler vi os vigtigere end 
dem. Og så bliver livet surt og moraliserende,” siger Mørk, og fortsætter: “Det bliver ikke kønt, 
men det bliver sjovt. Og måske gør det en lille smule ondt. Men vi kan ikke forlange at blive 
mere menneskelige uden at acceptere et par slag i mellemgulvet undervejs.” 
For Mørk er standup ikke bare underholdning, det er et nødvendigt frirum i en tid, hvor alvoren 
fylder for meget, og ironi alt for lidt. “Vi skal mindes om, at perfektion er både urealistisk og 
røvkedelig,” siger han. “Humor er ikke flugt. Det er en måde at overleve sig selv, hinanden og 
hele verden på.” 
Med ”iSeeYou” får publikum ikke bare en comedy-aften. De får en oplevelse, der skræller 
overfladen af vores små sociale spil, synliggør de vaner og selvbedrag vi alle

Overnatning

Overnat i hjertet af Svendborg efter showet

Søg

Tilmeld nyhedsbrev

Få de seneste nyheder om events hos Borgerforeningen Svendborg Teater. Tilmeld dig i dag og gå ikke glip af noget.