21. januar 2027

Hedeture – et foredrag med Annamette Fuhrmann

21. januar 2027
Hedeture – et foredrag med Annamette Fuhrmann

Guldsalen

torsdag
den 21. januar 2027
Døre kl. 18.00
Showstart kl. 19.00

Entré ekskl. gebyr

Normal pris

Info

 Nummerede siddepladser.
Ingen overtøj i salen – bemandet garderobe til 20 kr.

Handicap og ledsager pladser købes via Ticketmaster på tlf nr. 38481633.

Mere info på www.bfst.dk

Guldsalen 

Arrangør

Borgerforeningen Svb. Teater

Om Hedeture – et foredrag med Annamette Fuhrmann

 Annamette Fuhrmann er journalist, radiovært, forfatter og grundlægger af Danmarks største menopause-community på Instagram under navnet @fuhrmannshedetur, hvor tusindvis af kvinder deler erfaringer om overgangsalderen.

Hun holder nærværende, ærlige og humoristiske foredrag om de udfordringer, kvinder møder i livet – fra overgangsalder med hedeture og hormonelt kaos til at blive diagnosticeret med ADHD i en sen alder. Med sin smittende energi og skarpe ærlighed efterlader hun sit publikum oplyst, opmuntret og beriget med værktøjer, de kan tage med sig.

Foredrag om hedeture, overgangsalder og arbejdsliv
Når Annamette Fuhrmann indtager scenen, mærker man det med det samme: Her står en kvinde, der både har noget på hjerte og tør sige det højt. Med autenticitet, selvironi og et nærvær, der hurtigt skaber tillid, tager hun publikum med ind i livets måske mest oversete overgang – den midaldrende kvindes virkelighed med hedeture, forandringer og nye erkendelser. Det er både underholdende, livsbekræftende og tankevækkende.

Ekspertise og erfaring
Annamettes foredrag er en kombination af personlige anekdoter og faglig indsigt, der skaber en let tilgængelig og eftertænksom oplevelse for publikum. Hendes foredrag kan tilpasses forskellige målgrupper og sættes i kontekst til det arbejdsmiljø eller den livsfase, publikum befinder sig i. Hun ønsker med sine foredrag at udbrede forståelse og værktøjer til at komme gennem overgangsalderen både i privatlivet og på jobbet.

Som forfatter til bogen “Fuhrmanns hedetur” (august 2025) har hun givet endnu flere kvinder en stemme. Bogen er en samling af hendes bedste råd, egne erfaringer og tåkrummende anekdoter blandet med fakta fra ny forskning og historier fra hendes menopause-community på instagram. Hun fortæller ærligt om at stå uforberedt i overgangsalderen allerede som 44-årig – om at føle sig kørt over af en damptromle uden at kunne genkende sig selv.

Med en journalistisk baggrund og sit arbejde med Danmarks største menopause-community er hun en skarp formidler og en efterspurgt stemme i samtalen om kvindeliv.

Humor, indsigt og ærlighed
Med både humor og ærlighed udforsker Annamette de udfordringer, kvinder møder midt i livet, og hvordan man kan balancere dem i privatlivet såvel som arbejdslivet. Hun dykker ned i og sætter fokus på, hvordan vi som samfund og på arbejdspladsen kan blive bedre til at rumme og støtte kvinder, der befinder sig i denne fase, og skabe de nødvendige rammer. Alt sammen fortællinger, der bringer smil frem og giver stof til eftertanke. 

Overnatning

Overnat i hjertet af Svendborg efter showet

Søg

Tilmeld nyhedsbrev

Få de seneste nyheder om events hos Borgerforeningen Svendborg Teater. Tilmeld dig i dag og gå ikke glip af noget.