Asmus Hanke Frederiksen. Tenor
Cécile Cottin. Piano
Program: nærmere senere
Programmet er ikke parat endnu. Océane skriver, at hun vil synge en del på fransk, Edith Piaf og melodier fra det 20. århundrede. Endvidere en del tysk repertoire, Weill og Hollaender. De vil synge duetter som Libiamo fra La Traviata. Programmet bliver nok en blanding af underholdende opera- og liedrepertoire, samt noget mere lyrisk. Overordnet holder vi os til den festlige stemning.
Den franske sopran Océane Paredes er uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium i Odense hos Armeen Dischtchekenian Rasmussen og Henriette Bonde-Hansen samt fra Hochschule für Musik und Theater i Hamborg, hvor hun påbegyndte sin kandidatuddannelse i 2025.
Hun debuterede som Ännchen i Der Freischütz ved Eutiner Festspiele i 2024 og har siden sunget hovedroller i Die sieben Todsünden af Weill og Les mamelles de Tirésias af Poulenc. I begyndelsen af 2026 indspillede hun sopranpartiet i Beethovens 9. symfoni i Hamborg. I foråret 2026 vendte hun tilbage til Danmark med solistdebuter hos Randers Kammerorkester og Odense Symfoniorkester samt som Despina i Così fan tutte på Den Fynske Opera. I sæsonen 2026/2027 kan man opleve hende ved Theater Bremen i rollen som Iris i den nye opera Innocence af Kaija Saariaho.
Asmus Hanke Frederiksen (f. 1997) studerer i solistklassen ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorie. Han er tidligere modtager af både Léonie Sonnings Talentpris (2024) og Årets Operatalent ved Copenhagen Opera Festival (2025).
I operaregi har Asmus spillet bl.a. Schaunard (La Bohème), Masetto (Don Giovanni) og Drokan (The 13th Child). I sæson 25/26 debuterede Asmus som M. Javelinot (Dialogues des Carmélites) på Det Kongelige Teater, Milo (Fugl) på Operaen i Midten og Guglielmo (Così fan tutte) på Den Fynske Opera. I den kommende sæson kan han opleves som Prunier (La Rondine) med Operettekompagniet rundt omkring i Danmark.
Udover sine engagementer i operaproduktioner er Asmus også en efterspurgt koncertsolist og har sunget med Odense Symfoniorkester og Sønderjyllands Symfoniorkester, samt Tapiola Sinfonietta i Helsinki. Desuden har han også været solist med Det Færøske Symfoniorkester, Den Ny Opera, Randers Kammerorkester og Den Jyske Opera.
Pianisten Cécile Cottin er født i Lyon i Frankrig. Efter studier ved konservatoriet (CNSMD) indledte hun sin karriere som repetitør ved operaen i Lyon og senere ved Lyons regionale konservatorium, hvor hun i dag underviser.
I mere end 20 år har hun ledsaget det prestigefyldte børnekor La Cigale de Lyon på deres internationale turnéer og ved internationale konkurrencer. Samtidig har hun været inviteret som akkompagnerende pianist ved blandt andet Festival Pablo Casals samt med Lyons symfoniorkester (Orchestre National de Lyon).
Hun har akkompagneret masterclasses i cello med Arto Noras, János Starker, Gary Hoffman og Philippe Muller.
Hun optræder regelmæssigt som recitalpianist sammen med sangere som Kévin Amiel, Sophie Marin-Degor og Amy Blake.